Ingredienser
  • 5 bagekartofler (5 stk = ca. 1,25 kg)
  • 1 porre (kun den hvide del)
  • 50 g bacon
  • 1/2 zittauerløg (almindeligt løg)
  • Rapsolie
  • 1/4 flaske hvidvin (se tip)
  • 1/2 l hønsefond (1 bouillonterning + ½ l vand)
  • 1/4 l mælk
  • Salt og Peber
  • Lidt purløg
Instruktioner
  1. 1

    Skræl kartofler og skær dem i fine tern.

  2. 2

    Rens porren (se tip) og skær den i små fine strimler/skiver.

  3. 3

    Halvdelen af bacon skæres i grove tern, Den anden halvdel i fine tern.

  4. 4

    Steg de fine tern sprøde på en pande og stil til side til servering.

  5. 5

    Pil og hak løget fint.

  6. 6

    Sauter kartofler, porre, de grove bacon tern og løg i rapsolie i en gryde, til det er gyldent. Hæld derefter hvidvin over og reducer det til 1/3 (at reducere betyder at koge ind).

  7. 7

    Tilsæt hønsefond og kog i 5 minutter. Tilsæt mælken og kog til det er mørt. Rør imens.

    Blend massen i en blender til det bliver purésuppe og smag til med salt og peber.

  8. 8

    Hak purløg.

  9. 9

    Server med purløg og sprødstegt bacon. Og eventuelt et godt stykke brød.

Tip

Om at rense porre:

Skær den øverste mørkegrønne del fra, men gem den og brug den til noget andet.

Flæk porren der hvor den er lysegrøn og rens med vand ind mellem bladene - så alt jord kommer ud inden du snitter.

Om vin:

Alkoholen fordamper når suppen simrer - så der er IKKE alkohol i suppen, men smagen fra vinen er tilbage.