Hokkaido græskargratin, mandarin og sølvbedesalat
Ingredienser
Hokkaido græskargratin
Sølvbede salat
Dressing
Hokkaido græskargratin
-
Skær græskarret over og skrab kernerne ud. Skær skrællen af.
-
Skær kødet i grove tern på ca. 3x3 cm, og kom dem op i en gryde med ½ dl vand.
-
Pil mandarinen og hak skrællen (i små stykker).Tilsæt skræl, smør, nellike og kommen til gryden med græskar.
-
Kog/damp det sammen i ca. 10 minutter under låg, tag så låget af og fortsæt med at koge til græskarstykkerne bliver helt møre og du har en lidt mere kompakt ”mos”.
-
Smag til med salt og chili og fordel det i et ildfast fad.
-
Skær mozzarella og smør i små tern og fordel det over gratinen sammen med den revne ost.
-
Sæt gratinen i ovnen på 180° og bag den til osten er smeltet.
Sølvbede salat
-
Riv den yderste gule skal af citronen og stil den til side.
-
Pres derefter saften og brug den når stænglerne skal blancheres.
-
Skil bladene på sølvbederne fra stænglerne med en lille kniv.
-
Blancher blade og stængler hver for sig i saltet vand. Bladene i 3 minutter. Stænglerne i 4-5 minutter med ekstra tilsat citronsaft for at bevare den hvide farve. Ved både stængler og blade hældes vandet fra og de køles derefter hurtigt af i koldt vand. Kram bladene fri for vand og hak dem groft. Tør stænglerne og skær dem i grove stykker. Bland til sidst bladene og stænglerne sammen.
-
Vask, tør og hak persillen.
-
Rist solsikkekernerne gyldne på en pande uden fedtstof.
Dressing
-
Pil skalotteløgene og hak dem fint.
-
Pil hvidløgsfeddet og riv det på et rivejern.
-
Bland sennep, hvidløg og eddike sammen. Rør olien i lidt ad gangen. Smag til med salt og peber. Tilsæt skalotteløg.
-
Vend sølvbederne, persille og dressing sammen.
-
Anret og drys citronskal og ristede solsikkekerner henover.
Tip
Mandarinsæsonen er desværre ikke så lang, derfor plejer jeg at tørre skallerne fra mine mandariner og gemme dem til resten af året.
Læg dem på bagepapir og tør dem i ovnen ved 50° til de er helt sprøde men ikke mørke.
Det tager ca. 1 1/2 time.
Opbevar dem derefter i lufttæt beholder.