Ca. 30 stk.
Forårsruller med ”Thai-Ketchup” af Dak Wichangoen

Forårsruller med ”Thai-Ketchup”

Serveringer: 5

Ingredienser

Thai ketchup

Instruktioner

  1. Sæt nudlerne i blød i koldt vand.

  2. Tag forårsrulledejen ud af fryseren og tø den op.

  3. Rens porrerne (se tip) og skær dem i centimetertykke skiver eller pil løgene og skær i både.

  4. Pil og skyl grønkålen.

  5. Skræl gulerødder og kartoffel og riv dem groft.

  6. Snit hvidkålen fint.

  7. Pil, mas og hak hvidløgene groft.

  8. Varm neutral olie i en gryde, brun hvidløget ved medium varme.

  9. Tilsæt nu grønsagerne og vend dem rundt i 5-8 minutter ved høj varme. Steg så grønsagerne er møre, men stadig har bid i sig.

  10. Tilsæt fiskesauce og soyabønnesauce og smag til med salt og peber.

  11. Sluk for varmen og rør æggene i.

  12. Si vandet fra nudlerne og bland også dem i fyldet.

  13. Læg en plade foråsrulledej foran dig, placer et par gode spiseskefulde af fyldet på papiret og fold til en forårsrulle. (Se Tip).

  14. Lav alle forårsrullerne inden du steger.

    Steg forårsrullerne gyldne og sprøde i neutral olie. Brug gerne en frituregryde, ellers pas meget på, varm olie er farligt!

    Serveres med soja til at dyppe i og/eller thai ketchup.

Thai ketchup

  1. Skær først tomat, løg, hvidløg og chili groft.

  2. Blend det derefter sammen med eddike og kartoffelmel og kom det i en gryde. Opløs sukker i massen ved medium varme.

  3. Smag det til med salt, friskkværnet peber og hakket koriander.

Tip

Hvis du ikke har prøvet at lave forårsruller før, kan det anbefales at du lige går på nettet/youtube og ser hvordan det gøres.

Om at rense porre:

Skær den øverste mørkegrønne del fra, men gem den og brug den til noget andet.

Flæk porren der hvor den er lysegrøn og rens med vand ind mellem bladene - så alt jord kommer ud inden du snitter.